En lykkelig slutning

Af Maria Mosegaard Mortensen

Det hele startede med jeg og min mand efter længere tids overvejelse valgte at prøve at sætte et avlspar sammen i et bur, og se om de kunne leve sammen. Derfor flyttede Hamsterhusets Arwen ind i Donau´s Luntes bur den 4. november. De levede fint sammen og Arwen var blevet drægtig allerede den 4. november. Vi valgte at lade dem gå sammen fordi de virkede til at leve i harmoni.

Donaus’s Lunte og Arwen sammen i deres bur

Arwen har før haft meget svært ved at blive drægtig, så vi håbede hun ikke ville blive drægtig med det samme. Den 23 oktober fødte Arwen 6 unger. Hun lå meget hos dem. Lunte fik ikke lov til at bo hos ungerne. Han boede i et andet hus, men så længe han ikke gik hen til huset med ungerne så var de stadig glade for hinanden. Da ungerne blev 6 dage gamle, havde Arwen taget på igen. Desværre holdt hun op med at ligge hos ungerne og sove andre steder. Hele den 6 dag skreg ungerne. Om aftenen bestemte jeg mig for at Arwen havde haft nok tid til at vende tilbage til ungerne, men ikke havde gjort det. Jeg havde 3 muligheder. 1) Jeg kunne fortsætte med at se om Arwen vendte tilbage til ungerne, 2) Jeg kunne ringe til en dyrlæge og få ungerne aflivet, 3) Jeg kunne forsøge at få dem til at overleve ved at give killingemælk hver tredje time.  Hverken mulighed 1 eller 2 var aktuel for mig. Jeg kunne ikke bære at høre ungernes piven mere, og at aflive dem ville jeg ikke. De fortjente en chance for at leve. Derfor gik jeg i gang med at fodre ungerne hver 3 time og skruede meget op for varmen så der var omkring 26 grader i rummet.

En agouti unge får killingemælk. Han er 7 dage gammel

Efter 4 dage begyndte Arwen at ligge sig hos ungerne igen, og Lunte begyndte også at ligge hos dem. Jeg tror ikke at Arwen producerede nok mælk, fordi selvom ungerne lige havde diet hos Arwen spiste de en masse killingemælk lige efter. Jeg troede Arwen havde aborteret, og det var derfor hun ikke lå hos ungerne, men da ungerne var 11 dage gamle var hun ved at være rund og det var tydeligt hun var drægtig igen. Da ungerne var 12 dage gamle skete der igen noget uventet. Arwen begyndte pludselig at angribe ungerne. I starten troede jeg hun irettesatte dem, men pludselig rullede hun rundt med en unge, som om hun ville slås med den. Da vidste jeg det ikke gik mere, så jeg satte Arwen i et andet bur. Ungerne begyndte at ligge sig hos Lunte. Lunte var meget tålmodig, og lod dem løbe rundt om sig og oven på sig. Jeg er meget stolt af Lunte og den måde han håndterede ungerne på. Efter ungerne blev 16 dage begyndte jeg at skære ned på hvor meget killingemælk jeg gav dem. De kunne selv spise og drikke. Jeg begyndte også at tegne ungerne på maven, for at kende forskel på dem.

Nogle af ungerne 15 dage gamle

Lunte Jr. Sover med grøn tusch på maven 

Jeg brugte tuscher, hvor der stod på pakken at de måtte spises. Jeg ville ikke bruge tusch som var giftige for ungerne. Ungerne blev mere og mere van til at blive puslet og snakket med. Deres temperament begyndte også at vise sig tydeligt. Nogen var puttegøjer, nogen var madglade og nogen var nysgerrige. Dagen nærmede sig hvor de skulle hjemmefra. Det var hårdt at tænke på, men heldigvis havde de alle fået gode hjem.

Ungerne var meget nysgerrige når der kom en hånd ned

Den dag ungerne blev 25 dage gamle, tog jeg Lunte fra buret. Så ungerne kunne begynde at vænne sig til et liv uden forældre. Lunte virkede glad for at få tid for sig selv igen. Da ungerne var 27 dage gamle kom de alle til deres nye hjem, hvor jeg er sikker på de vil få et godt liv. Under hele processen fik jeg råd og vejledning fra Christina Linde og Jonas Læborg. De hjalp mig med at tro på det jeg havde gang i fungerede. Jeg ønsker alle ungerne og deres ejere et godt liv sammen. Jeg er glad for historien endte med en lykkelig slutning for alle 6 unger.